

Jeg er en udøvende dansekunstner der elsker at undervise
fotos Malene Heide Jørgensen
Som formidler kommer jeg med et liv som professionel moderne danser, Jazzdanser, Afro moderne danser, contempory danser, koreografi og fysisk teater. Jeg har en stor kærlighed til gaga og har praktiseret gaga i otte år. Jeg elsker at undervise og at møde mennesker, at bevæge mig, finde sammenhænge, tænke og reflektere, dykke ned i indre landskaber og drage mine medmennesker derhen i en dansetime, hvor vi glemmer tiden.
Pædagogisk kunst - og kunstnerisk praksis hænger for mig sammen. Det handler om nærvær, baggrund og dybde. Jeg prøver at forfine en sensitivitet til at lytte til og tage øjeblikket i vores besiddelse; bevæge os, lege godt, mærke os selv og andre, engagere os med oprigtighed og ikke mindst ’go all in’ i livsglade musikalske timer, hvor vi leger og danser for legens skyld, som en metode til at blive et helt menneske, mærke vores dybere lag og leve godt.
I dag ligger mit fokus særligt i den contemporary dance / post dance, som jeg forstår som et sted hvor dansen findes uafhængig af stil, krop, alder og menneske, men hvor vi mødes om det grundlæggende fælles. Jeg er er engageret i de bevægelsesformer, der foregår i ude verden og i København på bevægelsesfeltet, også i krydsfeltet filosofi og dans. Jeg er aktiv i den reflekterende del omkring kunst og filosofi, som livssyn. Jeg er (om end ikke parkourudøver) opdateret og interesseret i movebevægelsen i natur og nye tilgange i idræt. Derudover deltager jeg med denne baggrund og interesse i mere reflekterende talks og workshops, blandt andet choreograhy in action på Charlottenborg hver mandag, udviklingsprojekter og praksis /pædagogisk /filosofiske konferencer. Således hænger mit udtryk og pædagogiske bevægelsesområde sammen med livsyn og med dybe rødder i den moderne dans. Jeg forener praksis og teori, fortid og nutid, menneskelig indsigt og pædagogisk flair, historie og kultur, humor og alvor med den kunstart, som jeg elsker så højt.
Jeg underviser i moderne og comtemporary dans og rytmiske danseformer, sabar, house, jazz og min egen fusion class, som jeg kalder Dots and Beats, - en form for dancemix af house, afro, jazz, contemporary dance og somatisk dansepraksis, hvor det indre øje og groove er det, der er i fokus.
Jeg underviser unge, amatører og professionelle, i contemporary dans, rytmisk dans, dansehistorie og grundtræning. Derudover kan jeg undervise i pædagogik og filosofi på universitetsniveau, på gymnasiet, på højskoler og kulturhuse.
Denne time er nice og easy. Be good to your body, NOT dygtig. En somatisk danserejse for alle, inspireret af de mange somatiske bevægelsesfilosofier, jeg har stiftet bekendskab med, heriblandt feldenkreis.
I mine timer omfavner vi det legende, fantastifulde, det ikke præstationsorienterede. At turde fejle, at smile ved at miste balance, at lære at time bevægelse, lytte, hoppe, dreje og bevæge sig med smidighed, løbe og udforske. Børnehave, indskoling og kirker, preballet, moderne og kreativ dans 3-9 år, dancemix 6 - 17 år
Højskoler, lærerseminarer, professionelle skoler, Dans i Gymnasiet og Hf
Dans, musik, leg og dansehistorie gennem musikalske koreografiske praksiser og flow i rum. På dette kursus vil vi både søge indre landskaber og praktisere traditioner fra den moderne dansehistorie. Vi easer ind i Cuninghams fantastiske opvarmning. Vi lader kroppen med rytme og finesse og den haitianske bløde rygsøjle ... og vi møder groove i house dance, og ease og ynde i Isadora Duncans hop. Vi vil også blive introduceret til Paul Taylors musikalitet og kunsten at løbe og falde. Ikke mindst vil vi dance tribute til Trisha Brown. Vi dykker ned i værker og vi retter blikket mod både international scenekunst, hvad der sker herhjemme. Således møder vi dansehistorien praktisk som en perceptuel antropologisk bevægelseskunst og materien i bevægelse og mærker den i skin and bones.
Teoretisk og praktisk
Byd din indre filosof op til dans. Dette kursus handler om at styrke kroppen gennem musikalsk opvarmning, kigge ind og mærke sin krop og forstå verden tredimensionelt. En tilgang til et indre blik af en global krop og blik ud i verden.
Mine Idrætstimer til unge og voksne har nye fokusområder: Akroyoga, fysisk teater, boldlege, musik og bevægelse såvel som nyerere former for idræt i gymnasiet.
.